Thousand alle: Vi fejrer åbne gader

THOUSAND: Fortæl os lidt om dig selv.            

Romel Pascual: Jeg eruddannet byplanlægger og har været fascineret af byer og byrum, så længe jeg kan huske. Jeg kørte på min cykel langs betonstierne ved floden tæt på mit hus og navigerede forsigtigt ned ad den skrånende betonbund. Jeg passerede huse, så industriområder og heste i folks baghaver. Så vendte jeg på et tidspunkt hjem igen. 

I dag fortsætter jeg med at være aktiv, hvilket er en meget vigtig del af mit daglige liv. Uanset om det er at cykle, spille tennis (som jeg begyndte at spille som 7-årig og tidligere spillede på konkurrenceniveau) eller bare træne, så holder det mig i balance at være aktiv.

Når jeg ser tilbage, giver det mening, at jeg valgte den karrierevej, jeg gjorde. Jeg har tilbragt det meste af min karriere inden for miljøretfærdighed og bæredygtighed. Mit første fuldtidsjob var hos en miljøretfærdighedsorganisation i Bay Area, hvor jeg arbejdede med at organisere lokalsamfundet og lave fortalervirksomhed. Det handlede om at opbygge lokalsamfundsbaseret lederskab og være en del af beslutningsprocessen om spørgsmål, der påvirker lokalsamfundene. 

For nylig, inden jeg kom til CicLAvia, var jeg viceborgmester for energi og miljø i Los Angeles under Villaraigosa-administrationen, og før det arbejdede jeg på statsligt og føderalt niveau – som Californiens første assisterende sekretær for miljømæssig retfærdighed og på nationalt niveau som leder af EPA Region 9's program for miljømæssig retfærdighed. 

T: Hvornår og hvorfor blev du involveret i CicLAvia?

RP: Jegblev opmærksom på CicLAvia i 2009, da en gruppe af dem, der senere blev grundlæggerne af CicLAvia, kom for at mødes med mig og mine kolleger, da jeg var på borgmesterkontoret. Gruppen omfattede nogle personer, der havde oplevet Ciclovia i Bogota, Colombia, og havde den fantastiske vision at indføre bilfrie gader i Los Angeles. 

Gruppen havde allerede holdt møder og planlagt i flere måneder, og som med mange ting, der har med lukning af gader i LA at gøre, er det nødvendigt at indgå et samarbejde med byen. For at gøre en lang historie kort, sagde vi (borgmesterkontoret) ja til samarbejdet og til at arbejde sammen med CicLAvia om at bringe den første CicLAvia til LA den 10.10.2010. Som viceborgmester var jeg fortaler for og ledende i rådhuset for at få CicLAvia til at blive en realitet.   

For at være ærlig, da dette ville være det første bilfrie åbne gader-arrangement i LA, vidste jeg ikke, hvad jeg kunne forvente af det første CicLAvia den 10.10.2010. Jeg vidste, at mange mennesker, både hos CicLAvia og i byens forvaltninger, havde arbejdet meget hårdt op til den 10.10.2010. 

Men den oktobermorgen skete der noget ganske bemærkelsesværdigt. På de næsten 13 kilometer bilfri gader kunne man føle og høre byen på en måde, jeg aldrig før havde oplevet. Man så 100.000 smil, man hørte muntre samtaler og masser af mennesker grine, man hørte "hej" og "hvordan går det" og "sikke en dejlig dag". For første gang var man fysisk bevidst om at befinde sig midt på de store gader og opleve byen på en anden måde. Det føltes som om vores fantasi blev åbnet – for mulighederne for, hvordan vi interagerer med vores byggede og sociale miljøer. 

Et par år senere, efter min tid som viceborgmester, blev jeg medlem af bestyrelsen og senere administrerende direktør for CicLAvia. 

Ciclavia handler om at forbinde mennesker i samfundet og fejre den mangfoldighed, der gør vores by til et særligt sted. Det handler om at skabe tilhørsforhold på en måde, der er sikker, aktiv og fantasifuld. Det er en ny fortælling, der er menneskecentreret og forstærker kulturen i vores lokalsamfund og kvarterer, og det er her, folk er glade for at være i trafikken på gaderne i LA, fordi de bruger menneskedrevne transportmidler (cykler, skateboards, rulleskøjter, barnevogne, kørestole og til fods).  

T: Hvordan kan vores samfund støtte CicLAvia?           

RP: CicLAvia er en non-profit organisation, og vi kan gøre det, vi gør, takket være støtte og bidrag fra byen, Metro, individuelle donorer, fonde og sponsorer. Det kræver mange ressourcer – både økonomisk og menneskeligt – at producere en CicLAvia. 

Vi har de bedste medarbejdere, bestyrelse og frivillige, en organisation kan ønske sig. Vi arbejder hårdt og længe for at afholde flere CicLAvia-arrangementer i løbet af et kalenderår. Vi er så heldige at have støtte fra lokalsamfundet ved hvert arrangement. CicLAvia når vi ser titusinder af mennesker – fra alle samfundslag – nyde sig selv og skabe kontakt med hinanden. 

Vi opfordrer folk til at tage deres venner og familie med til den næste CicLAvia, især hvis de ikke har prøvet det før. Og vi inviterer folk, der elsker og støtter CicLAvia, til at blive månedlige støtter af CicLAvia. Det kan være så lidt som prisen for en kop kaffe om måneden.

T: Hvad tror du, fremtiden bringer for mobiliteten i byerne?

RP: LAer en meget innovativ by, hvor vi ser flere og flere ressourcer og infrastruktur blive bygget for at understøtte multimodal mobilitet. Alligevel er vi fortsat præget af den enkelte personbil, og det ser vi hver dag, når vi sidder i trafikken. 

Men i løbet af det sidste årti har vi set en stigende efterspørgsel efter flere valgmuligheder, når det gælder transport. Vi vedtog foranstaltning M og R for at forbedre vores offentlige transportsystem markant i løbet af de næste par år. Der er blevet anlagt flere cykelstier (selvom vi har brug for mange flere), og vi har set en vækst inden for mikromobilitet. 

Der er ved at blive lagt grundstenen til en ændring i transportvanerne. Jeg tror, at vi vil nå frem til en mere fleksibel måde at bevæge os rundt i byen på, med flere valgmuligheder til rådighed. Vi skal bare være åbne over for at bruge dem. Og vi skal finde måder at sikre, at vi føler os trygge, når vi bruger vores gader til andet end biler. 

Mange tror måske, at vores bys transportidentitet udelukkende er baseret på bilen, men hver gang jeg deltager i CicLAvia eller går/cykler i vores livlige og mangfoldige kvarterer, føler jeg, at vores mobilitetsrytme er i konstant udvikling.

 Jo flere valgmuligheder vi tilbyder, jo flere muligheder for adfærdsændringer tilskynder vi til, og jo mindre afhængige bliver vi af personbilen som vores primære transportmiddel.  

T: Hvordan har CicLAvia ændret sig i en "post-pandemisk" verden?   

RP:Efter vi havde afsluttet CicLAvia i februar 2020 i det sydlige Los Angeles, ændrede verden sig, og vi måtte træffe en beslutning om at udsætte CicLAvia i april 2020 på grund af pandemien. Og vi kom først tilbage på banen i august 2021 med CicLAvia i Wilmington. Der gik cirka 18 måneder mellem begivenhederne – det længste interval mellem begivenheder, vi nogensinde har haft, siden vi startede i 2010.    

Pandemien har gjort os endnu mere dedikerede til at udvide CicLAvia i en post-pandemisk verden.

I sensommeren 2021, da pandemien begyndte at aftage, var Angelenos ivrige efter at vende tilbage til nogle af de sjove aktiviteter og rutiner, de havde savnet det sidste år, samtidig med at de ønskede at bevare de positive bivirkninger, pandemien havde medført, såsom mindre trafik og renere luft. CicLAvia var i en enestående position til at give håb, skabe social tillid og genoprette trygheden i samfundet, da vi kom ud af pandemien. 

T: Hvordan tror du, at pandemien har påvirket fremtiden for byer og samfund?    

 RP: Pandemien var (og er) vanskelig for os alle. Det var helt klart, at ikke alle samfund oplevede den på samme måde, og at mange af vores lavindkomstsamfund med indvandrerbaggrund blev ramt uforholdsmæssigt hårdt, især økonomisk. 

 I begyndelsen af pandemien var der nyhedsartikler om, hvor meget renere luften var, fordi færre mennesker kørte i bil. Der var artikler om 'cykelboomet', hvilket betød, at flere mennesker end nogensinde før købte cykler, og at cyklerne var udsolgt i mange butikker. Vi så flere mennesker gå i deres kvarterer, flere mennesker cykle og flere mennesker nyde naturen. Vi så en øget opmærksomhed på mental sundhed og velvære. Vi så, at udendørs spisning blev en realistisk og eftertragtet spiseoplevelse. 

Mange af de ting, jeg lige har nævnt, har for mig en rød tråd – forbindelsen til vores urbane miljø. Jeg håber, at nogle af de positive aspekter af det, vi gjorde under pandemien, fortsætter efter pandemien..  

T:Hvordan forestiller du dig et bilfrit Los Angeles? 

RP: Hvordan kan vi nå frem til den fremtid hurtigere? I fremtiden vil jegJeg håber, at vi får en by med et system af bilfrie gader, og at nogle strætsninger af nogle af vores mest ikoniske gader vil værekom uden bil... Ikke kun fordi vi ikke vil have biler på dem, men fordi bilfrie gader er lige så brugbare til vores daglige behov som de gader, vi bruger i dag til biler. For at give et perspektiv: Når du oplever CicLAvia, tager det cirka 20 minutter at tilbagelægge en rute på 13 km på cykel (i roligt tempo). Jeg kan forestille mig, at det på en travl hverdag ville tage meget længere tid at køre den samme rute i bil..